Referat fra generalforsamling i Hrimfaxa afholdt den 20. februar 2023.
Velkomst ved formanden og herefter blev Jens Iversen valgt til dirigent og Hans Jørgen Ravnborg valgt til protokolfører.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og at den herefter kunne afvikles i henhold til den udsendte dagsorden.
–Herefter aflagde Maja en fyldig beretning på bestyrelsens vegne, og denne udsendes sammen med nærværende referat.
Som noget nyt udsendes der nyhedsmails til alle medlemmer flere gange årligt via Sporti.
Der var en lidt fyldigere orientering fra arbejdsgruppen end det fremgår af beretningen om et måske kommende samarbejde med Nordthy Rideklub.
Et samarbejde der måske kan resultere i, at Hrimfaxa får råderet over pavillonen, og hvor der etableres en ny ovalbane lige udenfor.
Det er alt sammen i sin vorden, og vi afventer beslutning fra Nordthy Rideklub.
-Lisa gennemgik det reviderede regnskab, som udviser indtægter på kr. 53.665,92 og udgifter på kr. 36.521,86.
Dette giver et samlet overskud på kr. 17.144,06, som sammen med den egenkapital vi havde ved årets start giver en egenkapital på kr. 97.603,13 pr. 31. december 2022.
Egenkapitalen er indestående i Frøslev Mollerup Sparekasse bortset fra en lille kontantbeholdning, hvilket også betyder, at det kun er foreningens likvide midler der indgår i egenkapitalen.
-Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.
-Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Maja Lindgård, Susan Sørensen og Marina Andersen blev genvalgt til bestyrelsen.
-Valg af suppleanter.
Amalie Brun og Hans Jørgen Ravnborg blev genvalgt som suppleanter til bestyrelsen.
-Valg af revisorer.
Jens Iversen og Anna Gudrun Worm blev genvalgt som revisorer.
–Under ”Eventuelt” var der en god summen, og vedr. vores nyindkøbte lydanlæg blev det orienteret, at der også til kurser m.v. vil være opstillet højtalere, hvis der er tid til det, og der er en der vil påtage sig ansvaret. Dette kan evt. klares via ”kursusgruppen” via opslag.
Der blev snakket ”børnehyggestævne” evt. kombineret med lokalt hingste- og unghesteshow, og eventuelle kurser i unghestehåndtering.
Det blev også beskrevet, at vi eventuelt kan arrangere et sommerføl-shows-arrangement.