HRIMFAXA FØL- OG PLAGSHOW

Dato og tidspunkt:

Søndag d. 23. oktober 2022

Mødested:

Sydthy Ridehal Industrivej 13, 7760 Hurup

Tilmelding:

Fra 10. 09. kl. 10:00 for medlemmer. Fra d. 17. 09 kl. 10 for resten på https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=9163

Hrimfaxa føl- og plagshow 2022
Søndag d. 23. oktober i Sydthy Ridehal
Industrivej 13, 7760 Hurup
Tilmeldingen bliver åbnet på Sporti lørdag d. 10. september kl. 10:00 for medlemmer af Hrimfaxa resten kan tilmelde sig fra d. 17. september kl. 10
Så blev vi endelig klar!
Puha et puslespil vi har haft i år, men nu har vi endelig lagt den sidste brik og glæder os til en fest af et følshow anno 2022.
Årets begivenhed, Hrimfaxa føl- og plagshow bliver igen afholdt efter traditionen i Sydthy Rideklub i Hurup. Vi byder jer igen ind i deres dejlige og hyggelige faciliteter, hvor deres cafeteriet vil holde åbent. I cafeteriet finder i alt godt til ganen, både vådt og tørt til yderst fornuftige priser, og her kan i bruge jeres morgenmadsbillet.
Vi har igen i år inviteret Feif kåringsdommer John Siiger Hansen til at bedømme alle deltagerne. John, der til dagligt sammen med Marie Louise driver Stutteri Guldbæk, har selv i mange år avlet utrolig mange fine heste. Stutteriet har også flere gange modtaget ”årets avler”, som uddeles af dansk islandskhesteforening en gang årligt. Så sammen med han job som Feif kåringsdommer har han set utrolig mange heste gennem tiden og er yderst kompetent.
Der udbydes klasser fra føl til og med 5. års, for både hingste/vallakker og hopper.
Føllenes bygning, bevægelse og udstråling bedømmes. Hvert enkelt føl/unghest vil kort blive kommenteret af dommeren, så vi alle kan blive klogere på at vurdere føl/unghest – se det samme som dommeren ser.
Efter sidste føl skal året bedste hoppeføl og hingsteføl dyste om titlen som årets Hrimfaxa føl 2022
For at få flere bokse til rådighed har vi muligheden for både halv- og heldags bokse. Det får den betydning af vi kører alle føl igennem først og lige efter følklassen kåres årets Hrimfaxa føl inden vi går til middag. Samtidig afholder vi præmieoverrækkelse for alle føl inden vi fortsætter til unghestene.
Som afslutning på dagen afholder vi teenageklassen for 4-5 års, hvor John vil lave en Bygningskåringsvurdering ud fra kåringsskemaet. Dette vil forgå efter 3 års klassens afslutning og præmieoverrækkelse her af.
Med hensyn til bedømmelsen af plage vil dommeren vurdere den aktuelle fremtræden, vel vidende, at selv gode plage ikke nødvendigvis viser sig optimalt. Det er et krav at 3 års hingste og alle 4+5 års skal vises i trense.
Priser:
300,- pr. føl/plag medlem af Hrimfaxa
375,- pr føl/plag ikke medlem af Hrimfaxa
175,- formiddagsboks føl
175,- eftermiddagsboks ungheste 1-5 år
250,- heldagsboks
*Der medfølger en morgenmadsbillet (1 rundstykke+ 1 kop kaffe/the/juice) pr. tilmeldte hest.
Bemærk dog, at der er ca. 25 bokse til rådighed, efter først-til-mølle princippet, hingste har første ret, og der er mulighed for at dele boksen mellem to heste. Vi håber at mindste lige så mange som 2021 år vil ligge vejen forbi.
Vi glæder os rigtig meget til en hyggelig dag med en masse lækre sponsorpræmier og fællesskabet omkring den islandske hest. Følg gerne med på vores Facebook side: Hrimfaxa Føl- og plagshow eller Instagram: hrimfaxa_folshow
Vrinsk fra Rebecca og Marlene
OBS: Kun sunde og raske dyr, der ikke har været i kontakt med syge dyr, har adgang.
Alle klassevinder, samt alle som har fået karakter over 3,25, har mulighed for at deltage i Best in Breeding i Randers sportsrideklub d. 29. oktober. Bemærk dog at dette ikke gælder teenageklassen.