Her finder du en række gode råd om, hvordan vi i Hrimafxa, som udgangspunkt rider sammen på vore ture. Der er nemlig forskel på at ride et par stykker sammen derhjemme og ride en større flok på ture i foreningsregi. Rådene er en blanding af erfaringer og god gammel rideskole lærdom. 

Tempo:

Ofte må man indstille sig på at tempoet på fælles ture i de fleste tilfælde vil være anderledes, end du er vant til, når du rider selv. Der kan være færre og kortere strækninger med tölt, trav og galop, især hvis det er bakket terræn eller der er mange smalle skovstier osv. Det samme glælder jo større flokken er. Et roligt og behersket tempo gør det muligt at holde mere ro på flokken, hvorved man hurtigere kan håndtere nogle af de situationer der opstår, når mange heste er sammen.

Hvis rytterne på fælles ridetur har forskellige ønsker om tempo, kan flokken med fordel deles op i to på en aftalt del af turen. Her er det vigtigt, at di hurtigste hold rider roligt og behersket fra dem, der står stille, til holdet er så langt fra, at de ikke kan trække resten af flokken med.

Ret dig efter forrytterens anvisninger:

Inden afgang er det en god ide`, at for rytter i en parole fortæller, hvordan han eller hun har tænkt sig at lede turen, og hvilke forhold, der eventuelt skal tages hensyn til. For eksempel tempoet på turen, passager, hingste eller unge heste osv.

Alle deltagerne skal rette sig efter forrytterens anvisninger på turen. Det gælder ikke mindst i trafikken. Forrytteren rider forrest og bestemmer farten. Vedkommende bør løbende orientere sig om, hvordan farten opleves længere tilbage i flokken. Det tager ret lang tid at få en stor flok ryttere god omkring skarpe sving, gennem låger, ned af bakker osv. For rytteren må have godt styr på sin hest og være i stand til at holde den, hvis nogle stikker af fra flokken. Det kan være fornuftigt med en rutineret bagstopper, som samler efternølerne op og får dem til at følge trop. Rollerne aftales inden afgang. 

Hold din plads i rækken – skab ro i feltet:

I større flet er tempoet mest behageligt lige bag forrytteren, mens der er mest fart på bagerst i feltet. Jo flere heste, jo mere ujævnt er tempoet bagerst i feltet, der ofte kommer til at virke som en harmonika. Hvis man gerne vil have lidt hurtige passager ind i mellem (og man kan holde sin hest, er det derfor en fordel at lægge sig i bagtroppen.

En ung eller en meget frisk hest, der skal dysses ned, kan med fordel ligge oppe i forreste del af feltet, hvor der er mest ro på. Men det siger sig selv, at der ikke kan ligge seks heste med særlige behov på pladsen lige bag forrytteren! Så find dig i stedet en plads i rækken og Hold dig til den.

Den dovne hest bør dog ikke ligge bagerst i feltet. Der taber den nemt modet og giver sig til at sakke bagud. Jo mindre der byttes pladser i rækken, jo hurtigere falder hestene til ro og indstiller sig på, at de nok skal gå et stykke vej, og det kan betale sig at spare på kræfterne.

Slut op:

På turen er det vigtigt at holde trop, så der ikke opstår huller i rækken. Når det går ned af bakke er det ekstra vigtigt, at forrytteren LITER ned, og at ALLE slutter tæt op. Ellers risikere man, at en hest giver sig til at løbe ned af bakkerne. Ikke alle heste/ryttere har balancen til dette.

Rider du på en hest med behersket trangt til arbejde, har du selv et ansvar for ikke at sakke bagud, så flokken gentagende gange skal stoppe op og vente på dig. Islandske heste på tur kan let lære at komme af med gødning uden at stå stille for at gøre det. Det er rytterens ansvar, at få hesten til at fortsætte og således slutte op, selv om hesten gøder.

Under selve turen skal det forsøges undgået at vallakker og hingste tisser. De kan sagtens holde sig til næste pause, nå flokken holdes i gang. 

Afstand mellem hver hest i feltet:

En halv hestelængde i skridt, en hel i Tölt og trav, og to i galop. På den måde undgår man, at hesten foran bliver ængstelig for at blive trådt og sparket for at markere og beskytte sine bagkoder, hvilket man dybest set ikke kan fortænke den i. Men det kan gå meget hårdt ud over benene på den rytter, der glemmer at holde afstand eller bruger hesten foran som stopklods!

Skridt på asfalt:

Når vi rider langs en trafikeret vej, så rider vi oftest i en kolonne og så vidt muligt helt ude i græsrabatten. Fart, asfalt og blankslidte sko kan være en uheldig kombination, hvis hesten skrider.

Krydsning af en trafikeret vej:

Når et større felt rider langs en vej og skal krydse den, så stop talestrømmen og hør efter! Det foregår sådan, at alle rider i en kolonne i højre side af vejen. På signal fra forrytteren (hæver armen i vejret og råber OVER) krydser alle straks over vejen på en gang og rider videre på den anden side af vejen nu mod kørsels- og rideretningen, indtil man kan komme ind af en skovvej eller sti. Man skal følge. På denne måde tager det næsten den samme tid som 20 heste krydser vejen, som det ville gør det for en.

Hold flokken samlet:

Biler skal nok stoppe for en større flok heste! Det værste, der kan ske ved en trafikeret vej er, at flokken bliver delt. Hvis en hest pludselig bryder ud, fordi den vil over til de andre, kan den løbe lige ud foran en bil. De er jo flokdyr, så det er os, der skal være forudseende. Derfor SKAL alle ride over en vej på en gang, når forrytteren giver signal. 

Hensyn til andre:

Viden om, at det er vigtigt at tage hensyn til heste i trafikken er desværre ikke udbredt længere, og vi oplever oftere hensynsløse medtrafikanter. Vi vil ikke selv være hensynsløse over for dem. I den brede offentlighed vil det være os der ”taber” en sag. Hvis pladsen er trang, skridter vi som udgangspunkt forbi og holder god afstand til biler, fodgængere, cyklister, hundeluftere, løbere osv.

Fra  Hrimfaxas Turudvalg i 2012 

Der findes en række gode råd, tips, advarsler og adfærdsregler omkring heste og trafik til både rytter og alle andre trafikdeltager. Se

https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/heste#6U2DBH13SotxC8vo.97 eller google 

Heste i trafikken | SIKKERTRAFIK.DK – Rådet for Sikker Trafik