top med logo2

Kender du love og regler for hestehold?
 Vi sætter fokus på reglerne for hestehold
 Onsdag den 13. marts 2019
Kl. 1900 – 22.00
 

 

På Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted

Både Morsø og Thisted Kommuner vil det kommende år fokusere på egnens hestehold med en tilsynskampagne. Bliv derfor klædt på til at kunne få besøg af kommunens tilsynsmedarbejdere.

Der gælder flere forskellige love og regelsæt for hold af heste, afhængigt af, hvor mange heste man har, og hvordan de er opstaldet.

Man kan uden kommunens tilladelse have et hobbyhestehold på op til 4 heste, når nogle regler for opstaldning, brug af folde, samt håndtering af foder og hestemøg overholdes for at tilgodese naboerne og undgå forurening til omgivelserne.

Etableres der et hestehold, der omfatter flere end 4 heste, skal kommunen inddrages og eventuelt give en tilladelse eller miljøgodkendelse efter ”Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.”, afhængigt af staldanlæggets størrelse. Dog kræver hestehold i staldanlæg med op til et samlet areal på 200 m2 i hesteboksene kun en anmeldelse til kommunen, hvis i øvrigt forskellige afstandskrav til naboer, byområder, vej og skel m.m. overholdes.

Udover diverse miljøregler, gælder også reglerne i lov om hold af heste, som man nødvendigvis må kende for at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige forhold omkring hesten bliver overholdt. Der er således mange regler, man skal sætte sig ind i som hesteejer.

For at give et overblik over reglerne for hold af heste har hesteforeningen Hrimfaxa i samarbejde med LandboThy samt Morsø og Thisted kommuner arrangeret et møde så man som hesteejer kan sikre sig, at man bliver klædt på til et kontrolbesøg fra kommunen eller andre myndigheder

Pris for deltagelse: 100 kr.- inkl. kaffe og kage
Tilmelding LandboThy på telefon 96185700 eller mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 11. marts inden kl. 12.00

Program
19.00 – 19.45
Miljøregler for hestehold
Afstandsregler til naboer, veje og natur m.m.
Krav til staldanlæggets indretning, møddingspladser m.m.
Hvornår skal der søges tilladelser til opstaldningen?
v. Jørgen Røhrmann LandboThy

19.45 – 20.30
Kommunens miljøtilsyn
Hvornår vil kommunen komme på tilsyn?
Hvad vil kommunen gennemgå ved et tilsyn?
Hvilke problemer observeres i praksis?
Hvordan reagerer naboerne (naboklager)
Kan kommunen stille skærpede krav?
v. Mette Lykkebo, Thisted Kommune
Malene Fogh, Morsø Kommune

20-30 – 21.00
Kaffepause

21.00 – 21.15
Opfølgning vedr. miljø (spørgsmål)

21.15 – 21.45
Dyrevelfærd
Krav vedr. opstaldning og pasning af heste
Krav vedrørende udegående dyr (vand, læskure og foder)
Foldens græsdække og giftige planter m.m.
v. Liselotte Schouboe-Madsen

 Arrangør: Hesteforeningen Hrimfaxa og LandboThy i samarbejde med Morsø og Thisted Kommuner

hest i hus

We use cookies to improve our website. By continuing to use this website, you are giving consent to cookies being used. More details…